- ”Airmanship” på jorden – Hvad kan vi lære af piloternes erfaringer om sikkerhed, ledelse og træning
af Stig Næsh 15. marts 2025

HVAD OG HVORFOR?
Kort introduktion til det internationale myndigheds regime, der regulerer sikkerheden i al international, civil luftfart.
Efter 2. verdenskrig blev FN etableret med ICAO (International Civil Aviation Organization) som organ til at regulere civil lufttrafik. Nationale myndigheder som CAA’s (Civil Aviation Authorities) og i Europa EASA (European Aviation Safety Agency) understøtter dette. I Danmark reguleres dette af "Luftfartstilsynet" under Trafikministeriet.
Dette system bygger på forskning, analyse af hændelser og ulykker samt anbefalinger og krav, der har skabt moderne civil luftfarts høje sikkerhedsniveau.
Systematisk selektion, træning, opfølgning og forbedring rutiner har gjort luftfart til verdens sikreste transportform.
Som det engang blev sagt:
”Hvis du mener at sikkerhedsarbejdet er dyrt for selskabet, prøv lige en ulykke!”
HVORDAN?
Med udgangspunkt i EASA’s officielle dokumenter (NPA 2014-17 2 Explanatory Note), analyser fra UK-CAA og European Helicopter Safety Team (EHST), identificeres disse anbefalinger:
Teknologiske fremskridt har reduceret tekniske fejl som årsag til ulykker.
60-80% af ulykker skyldes menneskelige fejl, samarbejde og kommunikation.
Denne erfaring fra luftfarten kan overføres til virksomheder, hvor der ofte mangler systematisk opfølgning og træning.
Virksomheder fokuserer ofte på procesoptimering (LEAN, operationsanalyse), mens HR-udvikling halter. Dog vinder de ”bløde værdier” stigende indpas i moderne ledelse.
Kompetencekrav og træningstemaer - Luftfart vs. Virksomheder
I luftfarten | På jorden |
Basic flying skills | Grundlæggende faglighed og branchekendskab |
Situational awareness | Opmærksomt nærvær i Nu’et – Hvor er vi, og hvad skal der ske? |
Decision Making | Evnen til at træffe beslutninger under pres |
Communication skills | Tydelig og empatisk kommunikation |
Workload management | Ressourcestyring og stresshåndtering |
Safety management | Rammer for sikkerhed, fejl kultur ("just culture" og åbenhed) |
Threat and error management (TEM) | Systematisk risikovurdering og styring |
Airmanship | Lederskab med balance mellem rationelle og emotionelle sider |
Training regimes (f.eks. CRM) | Systematisk opfølgning på læring og træning |
Det er vores erfaring i ViViConsult, at disse grundlæggende temaer og egenskaber fra luftfarten kan tilpasses og implementeres i alle typer virksomheder.
Dette kræver ledelsesbevidsthed og holdning snarere end store ressourcer.
Comments