VIVI CONSULT - Profil
ViVi Consult er en rådgivningsvirksomhed etableret i 2023 af to erfarne fagfolk med dyb indsigt fra både offentlige og private virksomheder. Med rødder i luftfarts- og serviceindustrien bringer vi 50 års praktisk erfaring kombineret med solid teoretisk viden fra ledelse, undervisning og procesoptimering.
Vores mission er at omdanne erfaringer fra ”det virkelige liv” til håndgribelige og effektive løsninger. Vi arbejder med en direkte, engagerende og menneskecentreret tilgang, som vi kalder ”Lederskab i øjenhøjde”.
Dette ledelseskoncept er udviklet i samarbejde med Norges Arktiske Universitet i Tromsø som en del af et Master of Science-program i luftfartsvidenskab. Det kombinerer moderne teorier med praksis fra luftfartsindustrien og har vist sig yderst anvendeligt i mange andre sektorer.
Vi fokuserer på at styrke sikkerhed, kvalitet, effektivitet og samarbejde – især i organisationer, hvor mennesker arbejder under pres. Med udgangspunkt i luftfartens systematiske tilgang til træning, beslutningstagning og risikostyring, tilbyder ViVi Consult værktøjer og metoder, der gør en målbar forskel.
Vi skræddersyr løsninger til ledere og teams, der ønsker at optimere deres processer og skabe stærke, sammenhængende præstationer. Vores mål er at løfte organisationer til nye højder gennem inspiration og praktisk implementering.
Stig Næsh og Kim Krogtoft
Stig Næsh Hendriksen
Partner, rådgiver og forfatter
Stig har en omfattende ledelseserfaring fra både store og mindre, offentlige og private virksomheder, primært i Norden, men også med erfaring fra andre kulturer, inden for transport og serviceområdet. Dette inkluderer sektorer som luftfart, jernbane, rejsebureau, hotel og turisme.
Kim Krogholm Krogtoft
Partner, rådgiver og
Flight Commander Boeing 737
Som erfaren pilot og aviator med mere end 50 års erfaring og 25.000 timer i cockpittet, har Kim dedikeret sit liv til luftfartens verden. Hans karriere omfatter mange år som Boeing 737 instruktør og kaptajn hos Maersk Air, hvor han også var medlem af bestyrelsen.